Om os

Baggrunden

Cue er et produkt, der bliver udviklet af virksomheden Protofi, som er startet af fire kandidater fra Aarhus Universitet med speciale indenfor IT-produktudvikling. Protofi er oprindeligt en konsulentvirksomhed, der udviklede IT-produkter for andre virksomheder med en stærk brugercentreret tilgang - en tilgang, der er taget direkte ud af studierne på Aarhus Universitet.

Begyndelsen

Specialet på kandidatuddannelsen blev startskuddet til, hvad Cue er i dag. Udgangspunktet var en interesse for, hvordan information, der normalt bliver opfattet af en bestemt sans, kan oversættes og dermed forstås af en anden sans - eksempelvis fra lyd til vibration. Denne interesse blev med tiden til et ønske om at forbedre dagligdagen for personer med hørenedsættelse. 

Gennem en lang række brugerundersøgelser blev behov og ønsker afdækket hos brugergruppen og flere forskellige prototyper blev udviklet med henblik på faktiske brugertests. Med en god respons fra både testpersoner og fagfolk, og et veloverstået specialeforsvar, opstod mulighederne for at gøre konceptet til et faktisk produkt, der ville kunne forbedre hverdagen for mange danskere. Efter flere måneders hårdt arbejde er vi stolte af, at kunne præsentere Cue, som allerede nu tilbyder noget nyt til markedet.

Det stopper dog ikke her; vi er hele tiden på udkig efter nye måder at forbedre vores system og brugernes ønsker og behov vil altid spille en stor rolle i, hvilken retning den fortsatte udvikling vil tage.

Holdet bag Cue

Christian

CEO

christian@protofi.dk

Mark

Head of App Development

mark@protofi.dk

Rasmus

Head of Hardware Development

rasmus@protofi.dk

Tobias

Head of Cloud Architecture

tobias@protofi.dk